Det virker som om at alt, hvad mennesket har skabt, er en evig kamp om individets ret til at tage, og de andres ret til at vriste det fra individet igen. Virkeligheden handler groft sagt om, at den ene side vil have, og den anden side ikke vil give slip. Hvad enten det drejer sig om politik eller markedsandele. Midt i denne evige proces sker der nyskabelser og fremdrift som opfindelsen af hjulet, vognen, sportsvognen og den offentlige transport.
Vi deler med vores familie. Sådan har det altid været. Peter Belli fik et stort hit i 1978 med nummeret Ingen regning, som Kurt Thyboe skrev teksten til. Første vers lyder uden omsvøb:
”Vores lille knægt kom ud til mor i køkkenet en aften, mens hun stod og lavede mad. Og han gav hende en lille seddel, han havde skrevet. Og da hun havde tørret hænderne i forklædet, tog hun sedlen og læste den, mens jeg lyttede. Og her er, hvad der stod: For at slå græsset: Fem kroner / For at rede min seng hele ugen: Seks kroner / For at have gået til købmanden: To kroner / For at lege med lillebror, mens du var ude at købe ind: To kroner / For at bære skraldespanden ud: Tre kroner / Og for gode karakterer i skolen: Ti kroner / For at gøre rent i gården: Ti kroner / Så alt i alt skylder du mig: Otte og tredive kroner”.
Det kan knægten selvfølgelig glemme alt om. I familien betaler man ikke med penge, men med kærlighed. Kærlighed er møntfoden i hjemmet. Kærlighed kan ikke gøres op i penge. Skulle hjemmearbejdet gøres op i skyldnerbeviser mellem far, mor og børn, ville der opstå øjeblikkelig kaos. For poderne har jo for det første ikke en krone at betale med, og det er jo nærmest et umenneskeligt hårdt arbejde at få børn og sikre dem en god barndom, så de kan stå på egne ben. Et barn koster næsten en million kroner i eksterne omkostninger til det fylder 18 år (2). Så hvorfor overhovedet få børn? Måske fordi, at det er meningen med livet. Vi skal reproducere os selv og få kærlighed tilbage.
Men hvad så med alt det kærlighedsløse uden for hjemmets trygge mure? Der, hvor pengene hersker. Der, hvor alt gøres op i regninger. Det, som knægten i sangen havde forstået. Kan man overhovedet dele med hinanden derude i kulden? Ja, man giver vel gerne en kop kaffe til sin veninde og tilbyder en kollega en hjælpende hånd uden beregning. Når det brænder på inden lukketid. Venner hjælper hinanden og elsker hinanden uden at kræve noget til gengæld. Men derudover så deler man ikke med nogen. Prøv at forestille dig, at et vildt fremmed menneske rakte en pose slik frem mod dig i bussen og tilbød dig et stykke af den. Du ville skynde dig at takke nej af frygt for at kvinden var sindssyg eller ville forgifte dig. Har hun overhovedet rene fingre? Eller tanker? Hvad nu hvis nogen så tilbød dig at dele deres cykel, deres bil eller deres hjem med dig? Det er jo imod alle principper og et brud på privatlivets fred. Så er man jo naiv. Uden for hjemmets vægge køber man med sine egne penge. Sådan er reglerne, og de kan ikke ændres. Ellers ville Verden jo bryde sammen!
