Med Tradono kan dman tjene penge på de ting, man ikke længere bruger, eller opdage cool secondhand items i sit personlige feed. Selve kerneidéen bag appen er stort set den samme som ved DBA og GulogGratis; at gøre det nemt og omkostningsfrit for danskerne at handle med hinanden. Dog adskiller Tradono sig markant fra de to andre konkurrenter ved at have et klart og tydeligt fokus på handel i den enkelte persons lokalområde. Det vil sige at du via Tradono får adgang til diverse salgsannoncer, købsannoncer mm. i nærheden af dig. Og hvis du bruger Tradono-appen, så vil den takket være smartphonens GPS automatisk give dig et overblik over annoncer i dit område – uden at du skal til at indtaste by eller område.